Algoritmer - Hvad betyder det? 1

Algoritmer – Hvad betyder det?

Algoritmer er faktisk i alt hvad vi foretager os. Men for dem der ikke er særligt matematisk tænkende eller ved noget om programmering er udtrykket ‘algoritme’ nok mindre klart.

De fleste er oftest stødt på termen ’algoritme’ men det er de færreste der egentlig ved hvor stor en betydning disse har for din færden på internettet. Men hvad er en algoritme helt præcist?

Det defineres som den proces, der bliver udført af computeren, for at løse et problem i nogle specifikke steps. Din computer kan på den måde udføre en specifik opgave som f.eks. da du klikkede dig ind på denne side.

Helt basalt er algoritmer simpelthen en række instruktioner, der følges trin for trin for at udføre en handling eller løse et problem. Du kan for eksempel beskrive en kageopskrift som en algoritme til at lave en kage. Du får en masse instrukser lige fra ingredienser til hvor varm ovnen skal være samt hvor længe kagen skal have i ovnen.

Du kan tænke på algoritmer som mini-brugsanvisninger, der fortæller computere hvordan de skal udføre en given opgave eller manipulere givne data.

Hvordan fungerer computeralgoritmer?

Computeralgoritmer fungerer via det man kalder input og output. De tager inputtet og anvender hvert trin i algoritmen for at generere et output, som så er det du ender ud med at kunne se.

Google består naturligvis også af utallige algoritmer, der hver dag crawler hundredemilliarder af websites for at give dig det mest relevante indhold til dit søgeord. Algoritmerne er udviklet til at kunne forstå intentionen med din søgning – og faktisk på en brøkdel af ét sekund.

Algoritmer og automatisering

Et godt eksempel på algoritmer i aktion er det man kalder for automatiseringssoftware. Automatisering fungerer ved at følge fastlagte regler for at fuldføre opgaver, hvilket er disse regler som danner en algoritme.

Så automatiseringssoftware består faktisk af mange algoritmer, der alle arbejder på at automatisere dine processer.

For eksempel kræver en af dine automatiserede opgaver, at din automatiseringssoftware tager alle de faktureringsoplysninger der er modtaget via e-mail og lægger dem ind i et regneark. For at kunne gøre dette opsættes der en række regler og betingelser, som programmet skal følge – nemlig en algoritme.

I det tilfælde vil inputtet være hver eneste indkommende e-mail. Hver eneste af disse e-mails køres enkeltvis igennem hvert trin – eller regel – for at fuldføre opgaven. Dette kan f.eks. omfatte scanning af hver e-mail for nøgleord. E-mails der indeholder de udvalgte termer, går derefter videre til næste trin og fortsætter med at følge hvert trin for at identificere og udtrække de relevante data. Outputtet er den information, der er placeret i regnearket til sidst.

Opsummering på Algoritmer:

Algoritmer er kort noget der beskriver den grundlæggende måde at gøre noget på. Inden for databehandling er en algoritme listen over instruktioner og regler, som en computer skal udføre for at udføre en opgave.

Google anmeldelser

5.0
5/5

Baseret på 6+ anmeldelser

Facebook anmeldelser

5.0
5/5

Baseret på 6+ anmeldelser